3 nye ansigter hos Gus og Theo Incorporated

2010
08.20

Gus Hansen & Theo Jørgensen som valgte at offentliggøre at de sendte en masse danske spillere til Partouche Poker 2010 I Cannes har valgt at udvide trupen af pokerspillere de sender til den franske poker tour.

16 spillere stiller op

Således er der kommet hele 3 nye ansigter på holdet som udover de andre 13 skal vise deres værd ved turneringen der regnes for at have et af de blødeste felter i Europa når buyin er taget i betragtning.

Sidste nyt var at Rasmus ’Jungleras’ Nielsen også have takket ja til tilbuddet siden at privat økonomien gik skævt i hans downswing og således også ville repræsentere holdet i Cannes.

De nye spillere på holdet er dog ikke ukendte. Således har Magnus Borg Hansen, Thomas ’Kalle’ Petersen & Lasse Ludvig alle takket ja til at være en del af holdet. De sidste 3 har dog indgået en aftale der er en smule anderledes end de øvrige 13 andre spillere.

Således skal de 3 nye ansigter aflevere 80% af deres eventuelle gevinster til Theo & Gus, mod at de selv beholder 20%.

Efter tilføjelsen af de 3 unge herrer er det samlede antal nu oppe på hele 16 spillere som Theo & Gus sender afsted, og Theo regner heller ikke med at der bliver tilføjet flere nu. Det skulle kun være i tilfælde af at nogen af de spillere de har tilbudt staking aftalen skulle skifte mening og takke ja til tilbuddet.

Theo er også selv med

Theo Jørgensen spiller også selv turneringen i Cannes, men om Gus Hansen stiller op er noget usikkert, den danske pokerhaj er nemlig kommet slemt tilskade og skal således gå med krykker i seks uger ifølge Theo.

Hele holdet bag Gus & Theo Incorporated er følgende spillere

Stefan Raffay,Daniel Bodin,Jonas ‘Tulkaz’ Klausen,Lars Hougaard,Casper Toft,Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk,Martin B. Hansen,David Adelskov,Rehne ‘Carlos’ Pedersen,Jakob Tøstesen,Kenn Secher,Rasmus Vogt, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen samt de 3 nye spillere Magnus Borg Hansen, Thomas ‘Kalle’ Petersen samt Lasse Ludvig.

Vi ønsker de danske spillere al mulig held og lykke ved Partouche Poker Tour 2010

Share

Your Reply

Security Code: