Odds på første Duncan mål for AGF

AGF_logoNordicBet har et sjovt special spil på, hvornår “Duncan” scorer sit første mål for AGF – i denne omgang i den hvide trøje. Scorer Duncan sit første AGF mål indenfor de første 100 minutters spil, får du odds 3.10 på det væddemål.

Tror du derimod “Duncan” skal bruge 2-3 kampe før han scorer første gang, kan du få odds 2.40 på mellem 101-300 minutter.

Du kan også spille på hvor mange mål “Duncan” laver for AGF i denne sæson. Scorer han ingen, ét eller to mål er der odds 4.80, men NordicBet forventer Morten Rasmussen laver mellem 3-8 mål for AGF. Her er der odds 2.50 på 3-5 mål, mens der er odds 2.45 på 6-8 “Duncan”-mål i Superliga-regi.

Tror du “Air Duncan” bomber dem ind i Aarhus i hele foråret og scorer mindst 9 Superliga-mål for AGF inden sommerferien, kan du få flotte odds 5.50.

Odds på Duncan-mål for AGF hos NordicBet >>

* Find spillet under Fodbold – Danmark – Specialspil

 

Se alle odds på Duncan-mål for AGF her:

odds_agf_morten_duncan_rasmussen

 

“Air Duncan” klar til at bombe i hjembyen

Morten “Duncan” Rasmussen er tilbage i AGF, hvor det hele startede for efterhånden 13 år siden. AGF har hentet den målfarlige Rasmussen i FC Midtjylland, og nu genforenes “Duncan” så med træner Glen Riddersholm, der ligeledes har valgt at satse på nye tider i AGF.

“Air Duncan” blev han kaldt blandt mange AGF-fans, da den unge Morten Rasmussen tørnede ud for den århusianske fodboldstolthed i sine unge år. Han var populær og udset en rolle som frelser i en hård nedrykningskamp (som AGF sidenhen tabte), men “Duncan” måtte forlade AGF til fordel for ærkerivalerne fra Brøndby. En slag i nyren for de fleste AGF fans, og forholdet mellem klubbens fans og den ellers så populære bomber frøs til is “over night”.

Nu er “Air Duncan” igen landet i Aarhus, hvor han er udset en nøglerolle i Glen Ridderholms projekt med at gøre AGF til et vindende fodboldhold, og der er store forventninger til Morten Rasmussen i landets næststørste by. Tiden læger alle sår, og majoriteten af AGFs fans har budt “Duncan” hjerteligt velkommen tilbage i den hvide trøje.

Mon ikke “Duncan” gerne vil lukke munden på de sidste “haters” med en ordentlig portion mål – præcist som har har scoret stort set alle andre steder han har spillet i sin karriere.

 

Kan “Duncan” hjælpe “Det Nye AGF” på vej?

AGF er uden sammenligning en af landet største klubber, og mediebevågenheden i klubben overgås kun af FCK og Brøndby. Og måske ikke engang af disse, når der er “Silly Season”, hvilket der på en eller anden måde synes at være oftere i AGF end andre steder.

“Galehuset” er AGF populært blevet kaldt i den brede presse i årtier, og i øvrigt med god grund. Alle i klubben har i årtier haft en tendens til at træde i spinaten på den ene eller anden måde, om det så var slagsmål til julefrokosten eller cheftræneren som blev fyret på et motorvejstoilet på vejen hjem fra endnu en tabt udekamp.

Nu – omsider – synes der at være en vis ro i AGF, og alle beslutninger der træffes på Fredensvang, synes at falde ind under “en hvid tråd” som trækkes gennem alt AGFs sportslige ledelse foretager sig i disse tider. Men så var der lige Morten Wieghorst-balladen, som for en stund mindede os alle om, at så længe har “Det Nye AGF” altså heller ikke eksisteret.

At Morten Wieghorst blev fyret efter kun 6 måneder i Superligaen, havde de færreste nok spået i Aarhus, men erstatningen Glen Riddersholm synes at være blevet taget godt imod i Aarhus, og nu lover klubbens ledelse, at der ikke kommer flere overraskende fyringer eller optrin der kan lede tankerne hen mod det gode gamle århusianske Galehus, som AGF altid har været.

Om AGF nu kommer på rette spor eller ej, må vi vente med at se i de kommende måneder. Meget afhænger i hvert fald af Morten “Duncan” Rasmussen, som er nødt til at lave en masse mål for AGF, hvis man skal have flere point på tavlen end man fik i efteråret. Der har manglet en rigtig målmager i AGF siden Peter Graulund gik på pension, og måske er den hjemvendte “Duncan” manden de har manglet i Aarhus de sidste mange år?